Jeg tilbyder løbende kvindegrupper og andre workshops og retreats. de kan alle findes på min hjemmeside HER
Som kvinde er jeg et sanseligt væsen med et åbent, kærligt og modigt hjerte. Jeg er sensitiv og langsom af natur, og har de seneste år mærket at det er min sande styrke. Jeg er livfuld, kraftfuld og passioneret. Der hvor jeg elsker at være, er i min værens stilhed.
Jeg er dybt forbundet til naturen, og nyder at læne min ind i roen og dens stille værens puls.
De senere år er kontakten til det højere blevet en kærlig og åben del af mig. Jeg lytter og får beskeder fra den åndelige verden, som støtter mig både personligt og arbejdsmæssigt.
Jeg vil i workshops og retreats bidrage med et kærligt, nænsomt og vågent nærvær. Mit dybe ønske er at bringe min egen åbenhed, sanselighed, hjertelige kvaliteter og klarhed tilstede i nuet, så du trygt kan læne dig ind i dig selv og lytte åbent og nysgerrigt til det som er.